Vejen ud af angst – Et samarbejde mellem krop og sind

Angst er et emne, der er begyndt at interessere mig rigtig meget. Jeg har haft mange klienter, der er kommet til mig med angst og vi har sammen opdaget, at den måde vi arbejder med kroppen og sindet på virker helt utrolig godt som forebyggelse mod angstanfald. 

Mange af dem jeg har arbejdet sammen med om angst er kommet til mig som “sidste udvej”. De har prøvet alt muligt før mig for at dæmpe deres angst. Ofte både samtaleterapi, mindfulness, metakognitiv terapi, at ignorere angsten, yoga og meget mere. Dog uden at angsten er forsvundet.

Eller det vil sige, for nogle virker metakognitiv terapi faktisk rigtig godt mod angst, men for dem, der er kommet til mig har det ikke været nok til at hjælpe angsten på flugt.

Min tilgang til angst er, at angsten ikke er der for sjov. At den har et budskab, som vi skal lære at lytte til før den holder op med at skabe problemer for os. Den er der for at passe på os. Ganske vist efter en meget gammel opskrift, som kan være helt tilbage fra vores barndom, men den er der ikke for at drille eller irritere os.  Og når vi lærer at lytte til den fremfor at være sure på den eller prøve at jage den væk, så begynder der virkelig at ske noget.

Så lad os lige kigge lidt nærmere på, hvad angst egentlig er for noget.

Hvordan opstår angst?

Angst er en kompleks tilstand, der kan se ud på mange forskellige måder. Der er utallige former for angst, og den kan manifestere sig på forskellige måder i forskellige mennesker. 

Angsten kan opstå som følge af bekymringer og frygt for fremtiden, eller den kan være en reaktion på en ubearbejdet oplevelse fra fortiden, der stadigvæk sidder i kroppen. Men for at angsten kan udvikle sig til et decideret angstanfald, er der to ting, der skal være til stede samtidig;

Der skal dels være noget, der tricker en ængstelig reaktion i kroppen så kroppen reagerer med fx hjertebanken, trykken for brystet, en følelse af ikke at kunne trække vejret, svimmelhed og meget mere. Denne tricker kan både være noget vi kommer til at tænke på, eller noget i vores underbevidsthed, der bliver tricket af et eller andet i vores omgivelser. Men der mangler stadig en komponent for at det kan udvikle sig til et decideret angstanfald. Og den komponent er, at sindet bliver bange for det, der sker i kroppen. Bange for at miste kontrollen eller måske endda bange for at dø. Den frygt skubber til reaktionen i kroppen, der nu bliver endnu stærkere. Så bliver vi endnu mere bange for at noget er ved af gå helt galt i kroppen og så kører loopet. Kroppen reagerer og sindet bliver bange for kroppens reaktion.

Gamle traumer aktiverer vores primitive hjerne

Når der forekommer deciderede angstanfald, så har anfaldene ofte rod i nogle gamle, fortrængte traumer, der bliver reaktiveret. Der sker en kobling imellem et eller andet i vores nutid, der så vupti får vores krop til at tro, at den befinder sig i en gammel situation, som vi var bange for. Og når først traumet er aktiveret, kan vi ikke længere kontrollere os selv med rationelle tanker og forklaringer. Så overtager kroppen og en mere primitiv del af hjernen, der reagerer hurtigere og hjælper os med at overleve i situationer, hvor vi skal reagere hurtigt.

Uanset hvor meget vi taler om vores angst eller prøver at rationalisere os frem til, at det jo ikke er farligt at stå i en elevator, tale i en stor forsamling eller noget andet, måske ubevidst, der kan aktivere din angst, så er vi game over, når et eller andet tricker os, og vores gamle traume reaktiveres. Så overtager kroppen og en mere primitiv del af hjernen styringen. Det er derfor, der er mange, der oplever, at det ikke hjælper på deres angst at gå i samtaleterapi. Det kan give en forståelse af, angsten, som kan hjælpe i nogen grad, men det jeg i hvert tilfælde hører fra mange af mine klienter er, at de så ved alt om deres angst, men at den stadig er der.

Hvad kan vi så gøre?

Det jeg har erfaring for virkelig hjælper på at tæmme angstanfaldene, det er at lære ikke længere at blive bange når kroppen reagerer og det er noget af det jeg bruger tid på sammen med mine klienter. At lære dem kroppens reaktioner at kende så de med tiden holder op med at blive bange for dem. Og når kroppen kan reagere uden vi bliver bange for det, så har vi brudt loopet for et angstanfald. Så kan vi nogle gange mærke frygten i vores krop, men lade den passere uden den udvikler sig til et decideret angstanfald. Nogle har beskrevet det som om angsten brænder ud, andre som at de bare ikke er bange for frygtfølelsen i kroppen længere.

Faktisk er det der hjælper mod angsten i det samarbejde jeg har med mine klienter utroligt svært at sætte ord på. Det er en meget kropslig oplevelse. Lidt ligesom sex er en meget kropslig oplevelser, der er svær at forklare (uden sammenligning iøvrigt ;-).

Jeg har alligevel spurgt nogle af mine klienter, der har gået hos mig for at slippe fri af deres angst, hvad de føler er anderledes efter behandlingerne. Læs hvad to af dem siger her:

Det var ret… det tog mig rigtig lang tid at prøve at forstå hvad det var sket. Jeg havde mere ro i mig. Jeg gik fra metroen op i Frb centret for at købe noget i Føtex. Det plejer at være et fuldstændig mareridt for mig at købe ind. Det har det været indtil. Men jeg syntes det var lidt hyggeligt (ha ha). Det var virkelig underligt. Jeg kunne ligesom være der på en anden måde. Det var som om der var noget der havde fyldt så meget og været så stort og så var det sådan ligesom bare… Nå… 

Men jeg var helt vildt træt bagefter. Vanvittigt træt. På det tidspunkt havde jeg ikke sådan ægte sovet i mange måneder. Det var første rigtige nattesøvn jeg fik i lang tid. Jeg sov halvanden dag nærmest. Men det er rart fordi jeg ikke havde kunnet sove i så lang tid. Der var et eller andet der slappede af tror jeg man kan sige.

Jeg tror også der var et eller andet over det som om at der var noget der endelig var blevet hørt som jeg nok ikke selv har kunnet finde ud af at tænke mig til eller snakke mig til i sådan en klassisk terapi, hvor man kun sidder og rationaliserer ting. Så var det som om der var et eller andet, der har på en måde råbt på at blive hørt og jeg har bare ikke kunnet finde ud af at lytte på den rigtige måde. Det var som om sådan, det var dét. Så var det som om det var første gang der var et eller andet sted, jeg ikke ved hvor er, men i kroppen måske, der var sådan: Ja! Det var dét! NU lytter du. Et sted indeni der bare har skreget på noget jeg ikke kunne finde ud af at finde.

Pia

Filmbranchen

Man bliver selvfølgelig glad for at blive inviteret til Malta med alt betalt for hele ens familie, men jeg glædede mig ikke til det. Jeg havde alle mulige tanker om at hvad nu hvis dit og hvad nu hvis dat. Måske kan de andre bare tage der ned uden mig? Alle mulige katastrofetanker. 

Men så efter jeg havde været inde hos dig i noget tid, så begyndte jeg at mærke glæde. Jeg kunne glæde mig til at selvom noget nok blev svært, så måtte vi bare finde ud af det. Jeg kunne være i det på en helt anden måde. Det var det første store at wow, jeg kunne mærke glæde.

Det andet jeg kunne mærke meget tydeligt er sådan en taknemmelighed. Jeg kan ikke beskrive, hvordan taknemmelighed føles, men det er sådan en “Fuck hvor er jeg heldig” følelse. Sådan en følelse af at være pisse privilegeret. Jeg har relativt sunde børn, jeg har det godt, jeg har en sød mand, vi klarer os godt. Den der taknemmelighed der ligger i at være glad for sit liv, den følelse fik jeg ca 5 måneder efter jeg var startet. Jeg tror aldrig jeg har følt taknemmelighed for mit liv før. Det var ligesom at vågne op og tænke, jeg er faktisk helt vildt glad for det jeg har. Det lyder måske mærkeligt at sige vågne op, men det føltes sådan.

Susanne

HR Business Partner, Medicinalindustrien

Din krop gør alt for at få din opmærkshomhed og guide dig i den retning du inderst inde drømmer om. Jeg vil gerne hjælpe dig med at forstå hvad den siger!

Xenia Wolf

Kropsterapeut og Livscoach, Kropsvenlig.dk

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, så skriv til Xenia her:

11 + 7 =

Seneste blog indlæg

GRATIS FOREDRAG: SLIP FRI AF STRESS, ANGST OG URO

GRATIS FOREDRAG: SLIP FRI AF STRESS, ANGST OG URO

Kom med på webinaret, hvor du bliver introduceret til: - En ny måde at se, på den måde du har det på.- En læringsrejse, hvor du bliver præsenteret for, hvordan kroppen og vores følelser har vigtige beskeder til os, som vi kan bruge til at blive raske, glade, få energi...

HVORDAN JEG ER I VERDEN SOM MIG – IKKE MERE STRESS

HVORDAN JEG ER I VERDEN SOM MIG – IKKE MERE STRESS

Astrid på 42 år har igennem længere tid oplevet symptomer på at hun langt fra lever det liv hun drømmer om. Som så mange andre er det imidlertid ikke det første hun tænker, da symptomerne begynder at komme rullende. Hun tænker: "Hvad er der galt med mig?", "Hvorfor er...

Da Jesper lærte at vælge med maven

Da Jesper lærte at vælge med maven

Kender du det at du skal tage en beslutning, men hele tiden bliver i tvivl? Måske ender det med du slet ikke får besluttet noget, eller at det du beslutter viste sig at være forkert? Heldigvis har du en hjælper lige ved hånden, som du måske ikke er helt opmærksom på...

TRÆK VEJRET UD AF STRESS OG UDMATTELSE

Når vi er pressede og stressede påvirker det vores åndedræt. Vi lukker af i vejrtrækningen og “klarer os” med en overfladisk vejrtrækning. Ved at åbne fysisk op for åndedrættet kan vores krop igen lade op og komme tilbage til ro, energi og overskud.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du spørgsmål?

Kontakt mig 

Inspirerende information

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få en masse god information der hjælper dig til et bedre dig!

Inspirerende information

Tillykke og velkommen til