Astrid på 42 år har igennem længere tid oplevet symptomer på at hun langt fra lever det liv hun drømmer om. Som så mange andre er det imidlertid ikke det første hun tænker, da symptomerne begynder at komme rullende. Hun tænker: “Hvad er der galt med mig?”, “Hvorfor er jeg ikke glad og tilfreds?” 

Her deler Astrid sin historie om rejsen fra at føle sig helt forkert til, hvordan hun gradvist kom tættere og tættere på at mærke den visdom der gemmer sig i signalerne fra kroppen og dermed, hvad hun egentlig ønsker sig af livet.

Alt er godt, men jeg kan ikke komme ud af sengen.

“I foråret 2019 var jeg ked af det, frustreret, magtesløs, sur, vred og træt. Jeg sov dårligt, havde hjertebanken, fik væskecyster i brystet, stenhård nakke og skuldre og det føltes som om jeg havde en stram vest på så jeg ikke kunne trække vejret. Cyklede eller løb gradvist langsommere og langsommere til slet ikke at kunne gennemføre en løbetur uden jeg måtte stoppe op og tude.

MEN hvorfor var jeg ikke glad og afslappet, hvad skulle jeg klage over? Andre mennesker er på flugt fra krig, syge eller døende, ramt af ulykker, er fede eller arbejdsløse. Jeg bor i et land med fred i et dejligt hus. Jeg er slank og rask. Jeg har en sød mand og 2 raske, glade børn på 12 og 15 år. Jeg har et job med en god løn og søde kollegaer. Jeg er vellidt og med præstationerne i top og dog kunne jeg næsten ikke overkomme at komme ud af sengen om morgenen, eller udføre mine arbejdsopgaver.

Min krop sagde fuldstændig fra

På LinkedIn faldt jeg tilfældigt over en artikel fra ‘kropsvenlig’ hvor Xenia skrev om mange genkendelige ting fra livet i hamsterhjulet. Jeg tænkte, at jeg blev nødt til at finde ud af, hvad min krop prøvede at fortælle mig. Men inden jeg nåede at komme til første behandling sagde min krop fuldstændigt fra. Jeg kunne ikke fysisk komme ud af sengen og på arbejde. Mine ben kunne ikke bære mig. Jeg ringede grædende, liggende i sengen, og meldte mig syg på arbejdet. Ringede til lægen, der sygemeldte mig med stress.

Min første behandling med kropsterapi hos Xenia var overvældende. Jeg var så spændt i mange dele af kroppen at det gjorde ondt at blive rørt/behandlet, der hvor der var spændt og sårbart. Jeg gik derfra som et bløddyr med skuldre og ben af gele. Jeg var meget træt og sov efterfølgende længe og godt.

Hvor sidder mavefornemmelsen?

Igennem mine næste behandlinger fik jeg fat i min ‘gut feeling’. Jeg fatter først nu, hvad mavefornemmelse er. Kom i kontakt med hvor jeg spænder op. Min nakke, nedover skulderen i højre side, mave, hofter, lår nedad til læggene.

Den nyvundne mavefornemmelse hjælper mig med at tage beslutninger fra stort til småt. I starten af mit stress forløb hjalp det til at slukke for hovedet og kun gøre rare ting kroppen gider.

Behandlingerne forløser spændinger som jeg mærker er ophobet i min krop. Det er spændinger man ikke umiddelbart lige kan mærke eller definere. Jeg havde det blot ‘dårligt’ og havde svage smerter i kroppen. Hvor kommer spændingerne fra?

Hey! Jeg mærker glæde!

Under behandlinger kommer jeg også i kontakt med en glæde og en følelse af at finde mig selv igen. Hvordan jeg er i verden som mig, og hvad jeg egentlig synes om. Ikke hvad jeg tror en 42-årig dame burde kunne lide eller skal interessere sig for.

Jeg har i mange år taget mig sammen i forhold til små børn, indkøb, madlavning og huslige gøremål, arbejde, træning, mand, familie og venner. Jeg har undertrykt egne behov, holdt ud og var nu træt og udkørt. 

Nu reagerer jeg mere følelsesladet. Er opmærksom på, at det sker og accepterer, at ting gør mig ked af det eller vred og giver også udtryk for det (puha! flinke mig). Jeg kan nu forlade selskaber i tide så jeg ikke bruger al min energi på, for mig, dårlige sociale situationer. Jeg siger ‘nej tak’ til ting jeg ikke gider. 

People before business, eller…

Jeg blev opsagt fra mit arbejde (people before business, nårh nej ikke alligevel!). Det, jeg troede var det værste, er sket. Jeg ved ikke hvad jeg skal og kæmper med ikke at havne i samme type job og virksomhed som jeg havde. Min frygt for at være arbejdsløs kan kigge frem, men jeg prøver at stå imod. Mit CV er godt og jeg kunne gå direkte tilbage og optage min såkaldte karriere. Eller det kan jeg ikke, for noget er ændret. Jeg ved ikke hvad jeg skal, men jeg ved at jeg har det bedre.

Kropsterapi kombineret med samtaler hos en erhvervspsykolog har hjulpet mig gennem mit stressforløb. Andet der har hjulpet er langsomme gåture, søvn, serie-streaming, skønlitteratur (droppet selvhjælpsbøger), vejrtrækningsøvelser, lidt pot og rødvin, musik, maling og tegning, meditation med ‘Calm’ app. samt rolige og afspændende øvelser for kroppen også fra ‘Calm’ app’en. 

Her i starten af 2020 har stressen ikke helt sluppet sit tag i mig og jeg fortsætter kropsterapien hos Xenia. Den hjælper stadig til at få mig og min krop på rette vej og igen finde glæden ved at være til.

PS:

Hov har lige gennemlæst og ville også gerne skrive noget om hvor god Xenia er til samtale før behandling og hendes forståelse og føling med, hvor man er og hvilken tilstand man befinder sig i…”