Kropsvenlig
Historien bagved
Kropsvenlig
Historien bagved
Historien
Når hardcore naturvidenskab og sansende kropsterapi smelter sammen til én
Jeg har erfaret, at når jeg ikke følger det hjertet vil, så føler jeg mig udmattet, trist og at jeg står og ser mit liv passere forbi, uden jeg rigtig selv er med i det.
Det meste af mit liv har jeg haft et ønske om i en eller anden form at “redde verden” og har i årevis forsøgt at gøre dette med mit hoved – udelukkende. Det har ført mig igennem en lang naturvidenskabelig uddannelse og videre igennem en PhD om stamceller og tidlig fosterudvikling.
Arbejdet med stamceller og evnen til at føre projekter i mål førte mig til en stilling på Novo Nordisk, hvor jeg var med i en gruppe, der arbejdede på at omdanne stamceller til insulinproducerende beta-celler for derved at kunne kurere diabetes. Et vanvittigt spændende videnskabeligt arbejde med kæmpe potentiale – og det gik godt – rigtig godt. Forskningen var spændende og jeg havde et super dygtigt team af laboranter og studerende, deltog i projektmøder med nogle af de bedste hjerner på området og levede i det hele taget drømmen for en forskernørd som mig, når jeg så det hele udefra. Problemet var bare, at jeg ikke var glad og følte mig fuldstændig flad for energi.

Vil du vide mere omkring min behandling?

Xenia Wolf
Det er dybere end hovedet
På trods af lovende udsigter til en lang karriere indenfor noget der faktisk kunne forbedre livet for virkelig mange mennesker, var der hele tiden noget jeg savnede. Der gik flere år med tvivl, utilpashed og smerter i kroppen før jeg under en samtale med en skarptseende coach blev præsenteret for tanken om at tage en uddannelse til kropsterapeut sideløbende med mit arbejde, for at få noget andet indhold i livet også. Igennem mine mange års arbejde i den hardcore naturvidenskabelige verden har jeg mange gange tænkt, at jeg på en eller anden måde var for følsom til at færdes i den verden. Det viste sig senere, at det i kropsterapiens verden er en fordel at være følsom og sansende.
En ny start
Min introduktion til ManuVision
Til info-møde hos ManuVision skete der noget helt forunderligt og dejligt. Da underviserne begyndte at introducere, hvad kropsterapi var fik jeg en stærk fornemmelse af at have fundet noget jeg altid havde savnet, men som jeg ikke anede eksisterede. Jeg besluttede mig for at starte på uddannelsen med det samme.
I arbejdet med kropsterapi opdagede jeg at min følsomme natur ikke længere var en begrænsning. Her er det bedre des mere jeg sanser og fornemmer de mennesker jeg møder og kan oversætte det de sætter i gang i mig til handlinger og spørgsmål, der guider behandlingerne der hen hvor der er brug for. Det er fantastisk ikke længere at føle mig for senvsitiv, men nærmere at føle mig genialt-sensitiv.
I dag arbejder jeg fuld tid som kropsterapeut og aldrig har mit arbejde givet mere mening for mig. Jeg nyder at hjælpe andre til at finde balancen imellem at bruge hovedet til det hovedet er godt til og lære at lytte mere til alle de signaler kroppen hele tiden sender os, for at berette om, hvad vi vil og ikke vil.
CV
Min historie i punktform
Januar 2019 – nu
Medunderviser på Manuvision uddannelsen i kropsterapi
Manuvision, Frederiksberg
2017 – nu
Ejer og stifter af Kropsvenlig,
Kropsterapeutisk behandler, Stress Mentor, Frederiksberg
2017 – 2019
Head of People and Organization,
Intomics, Lyngby
2016 – 2017
Uddannelse til ManuVision kropsterapeut og træner,
ManuVision, Frederiksberg, Danmark
2016 - nu
Freelance forsker og projektkoordinator/initiator
indenfor kropsterapi og PTSD/Stress
2016 – 2017
Frivilligt arbejde som kropsterapeut
for udsatte unge i samarbejde med Københavns kommune
2012 – 2016
Senior Research Scientist,
Diabetes Pharmacology, Novo Nordisk, Måløv, Danmark
2011 – 2012
Research Scientist,
Department of Beta Cell Regeneration/Islet Biology, Hagedorn Research Institute, Novo Nordisk, Gentofte, Danmark
2007 – 2011
PhD i stamcellebiologi og tidlig fosterudvikling, Anatomi & cellebiologi,
Det natur- og biovidenskabelige fakultet, Københavns universitet, Frederiksberg, Danmark og Hagedorn Research Institute, Novo Nordisk, Gentofte, Danmark
2001 – 2003
Kandidat i Biologi-Bioteknologi,
Den kongelige veterinær- og landbohøjskole, Frederiksberg, Danmark
1997-2001
Diplomingeniør i fødevarevidenskab,
Den kongelige veterinær- og landbohøjskole, Frederiksberg, Danmark
Start din indre rejse
Kontakt mig eller book en tid
Eller